Otto Brandenburg - Noget om Helte скачать в хорошем качестве

Otto Brandenburg - Noget om Helte

Halfdan Rasmussens digt "Noget om Helte" fortolket af Otto Brandenburg. Livet er en morgengave. Sjælen er et pilgrimskor. Der står krokus i min have. Der står øller på mit bord. Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø, for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø. Her er fredeligt og stille. Her er ingen larm og støj. Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg. Lad al verden slå for panden og bekæmpe spe med spot. Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha' det godt. Der er nok, som går og sysler med at sprænge kloden væk. Jeg vil ikke ha' skærmydsler og kanoner bag min hæk. Mens de andre går og sveder for at gi' hinanden lak, vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak. Jeg vil ikke slås med bisser. Jeg vil så og ikke slå. Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på. Og de sølle penge rækker til lidt mere end skattesjov, når ens kone går og trækker - Sådan lidt til husbehov! Gulerødder kan hun trække op af jordens automat, hvor de står i rad og række mellem bønner og salat. Og hvis jeg er træt og gnaven, og det sker jo af og til, kan vor muldvarp grave haven, hvad den sikkert gerne vil! Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd. Jeg, reserven blandt reserver, bryder ofte ud i gråd. Jeg får nerver og migræne, blot jeg skær mig på en dolk og vil hellere slå min plæne end slå løs på pæne folk. For hvorfor skal man slå på tæven eller bruge tæveord? Jeg vil trykke folk på næven, jeg er ingen tævedor! Lad dem tæve på hinanden, der har "tævbehov" endnu. Jeg vil ikke klinke kanden før jeg ser den er itu. Livet er en dejlig gave. Jorden er en herlig jord. Der er øller i min mave. Der står krokus på mit bord. Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad, skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.