Hvad skete der med Tysklands vigtigste feltmarskaller efter Anden Verdenskrig? скачать в хорошем качестве

Hvad skete der med Tysklands vigtigste feltmarskaller efter Anden Verdenskrig?

Da Det Tredje Rige faldt i 1945, stod Hitlers feltmarskaller – symboler på tysk magt og militær ære – over for deres egen endelige dom. Nogle, som Wilhelm Keitel og Alfred Jodl, blev hængt i Nürnberg; andre, som Model, valgte selvmord frem for overgivelse. Imens blev strateger som Erich von Manstein og Albert Kesselring retsforfulgt, dømt og senere løsladt under den kolde krig – forvandlet til kontroversielle figurer, beundret af nogle og fordømt af andre. Feltmarskallernes fald afspejlede Rigets totale sammenbrud: fra slagmarkens guder til mænd besejret af historien. Hvert enkelt skæbneforløb afslørede en ny side af Tysklands kollaps. Von Kleist og Von Leeb døde langsomt i sovjetiske fængsler; Schörner, “jernfanatikeren”, endte som flygtning, forklædt og glemt; Rundstedt døde stille, gammel og udmattet – et symbol på den preussiske adel, der havde mistet sin verden. I retssalene blev krigsforbrydelser afsløret: deportationer, repressalier, henrettelser og den blinde lydighed, der retfærdiggjorde rædslen. Ingen undslap tidens dom, selvom kun få betalte en retfærdig pris. I de følgende årtier blev deres navne til tvetydige myter – taktiske helte for nogle, krigsforbrydere for andre. Deres erindringer forsøgte at rense deres omdømme, idet de fremstillede sig selv som professionelle soldater fanget i en politisk krig. Men beviser, vidnesbyrd og massegrave fortalte en anden historie: historien om mænd, der tjente et udryddelsesregime i pligtens navn. De tyske feltmarskallers skæbne blev også Det Tredje Riges epitaf – en blanding af militær storhed, moralsk ruin og det evige spørgsmål om grænserne for lydighed og ansvar.