"Julenat" af Thøger Larsen, reciteret af Visemanden скачать в хорошем качестве

"Julenat" af Thøger Larsen, reciteret af Visemanden

Et dramatisk julenats-digt af Thøger Larsen. I trokæisk-daktyliske dimetre. JULENAT Mørket, som ud over Sø og Sletter isner og truer med Tryllestaven, røber et Rum, et Dyb af Nætter sort som Søvnen, Døden og Graven. Mørkets Vidder i hvinende Veer mejes af Stormens hvinende Leer, Afgrundsgnister flakkende tindre, - Drømmen er ond i Naturens Indre. Da aander Julen paa Jordens Kvide, Børn kan sig atter ved Krybben samle; Lysene straaler fra Granens Side, gyder Barndom paa golde og gamle. Gudebarnet har Fødselsgilde, Vældet løsner i Hjerternes Kilde, Aarenes Is, som den sjældent taaler, brister, naar Børnenes Øjne straaler. Salmen stiger i Julenatten gennem Lofterne op i det øde. Har de nu endelig hævet Skatten, disse sidste Børn af de døde? Sangen er ung som fra Fugl i Toppe, Sindene skinner, som Sol var oppe; Glæde, som intet Mulm kan kvæle, flyver fra Jorden paa klingert Mæle. Yggdrasil staar i Nætterne ene, stænket med Ildens ulmende Kerner, Juletræet, hvis yderste Grene tynges mod Mulde af tændte Stjerner; Maanen, det gamle Barn i Himlen, gaar under Løvet og Stjernevrimlen, smiler til Børn og Mænd og Kvinder evig og salig med gyldne Kinder.