Morgan og Gunvald скачать в хорошем качестве

Morgan og Gunvald

Morgan og Gunvald Vers 1 I haven bag huset hvor solen står varm, hvor blomsterne danser i sommerens arm, der løber to skygger så bløde og små, to sorte hankatte man tit kan få øje på. Morgan han springer i græsset så grønt, Gunvald han følger og synes det er skønt. De tumler og jager en sommerfugl fri, to små sorte brødre i haven forbi. Omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre i solen med poter så små, løber i haven hvor blomsterne stå. Vers 2 De klatrer på hegnet og hopper på sten, balancerer så fint på den tyndeste gren. Morgan han hopper fra busk og til træ, Gunvald han følger og lander på knæ. De jagter et blad som vinden har sendt, det flyver så let som en hemmelig ven. De løber i cirkler og ruller rundt, to livlige katte så raske og sunde. Omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre i solen med poter så små, løber i haven hvor blomsterne stå. Vers 3 Når solen står højt og himlen er blå, så løber de begge så hurtigt de kan gå. De snuser til blomster og graver lidt jord, og gemmer små hemmeligheder i gård. Gunvald han lister sig stille og let, Morgan han springer – det går aldrig ret. Så pludselig tumler de begge i grin, for livet i haven er deres maskin. Omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre i solen med poter så små, løber i haven hvor blomsterne stå. Vers 4 De lytter til fuglene oppe i træ, der synger så fint i den blide sommervind. Morgan han drømmer om at kunne flyv’, Gunvald han hopper og prøver et spring. Men fuglene flyver for hurtigt af sted, så kattene ser bare smilende med. Og i stedet for jagt bliver det til leg, i græsset hvor vinden går stille sin vej. Omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre i solen med poter så små, løber i haven hvor blomsterne stå. Vers 5 Og lige ved siden af haven så fin, bor Charlotte med hjertet så mildt og så blidt. Hun kalder på kattene: “Kom her min ven,” og Morgan og Gunvald de løber igen. Hun klapper dem blidt på ryggen og kind, og kattene spinder i sommerens vind. For Charlotte hun passer så godt på de to, og giver dem kærlighed, varme og ro. Omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre i solen med poter så små, løber i haven hvor blomsterne stå. Vers 6 Når skyerne driver på himlen så hvid, så hviler de lidt i den lune sommertid. De ligger i skyggen ved blomster og sten, og drømmer om eventyr endnu igen. Morgan han spinder så blidt og så lavt, Gunvald han strækker sig dovent og kravt. Men pludselig hopper de begge på ny, for katte kan sjældent for længe være sky. Omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre i solen med poter så små, løber i haven hvor blomsterne stå. Vers 7 Når aftenen kommer og solen går ned, så bliver haven så stille et sted. Men Morgan og Gunvald de løber endnu, for natten er også et eventyr nu. De jager små skygger i måneskins lys, og hopper på blade der rasler i lys. De lister så stille på bløde små ben, mens stjernerne lyser som sølv over engen. Omkvæd To sorte hankatte i natten så fri, Morgan og Gunvald der løber forbi. Brødre i månen med poter så små, løber i haven hvor stjernerne stå. Vers 8 Charlotte hun smiler når hun ser dem gå, de to små brødre hun holder så af. Hun ved de er glade og elsker at leg’, i haven hvor sommeren viser sin vej. Morgan og Gunvald de spinder så blidt, for Charlotte hun er deres menneske tit. Hun passer på dem og giver dem fred, og kattene elsker hende hvert et sted. Omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre i livet med poter så små, løber i haven hvor blomsterne stå. Vers 9 Så hvis du en dag går forbi denne vej, og hører lidt puslen i græsset på leg, så kig efter skygger der løber så let – det er Morgan og Gunvald du måske har set. To sorte brødre med hjerter så fri, der løber og leger i haven forbi. Og Charlotte hun smiler i huset ved siden, for hendes to katte gør verden så fin. Sidste omkvæd To sorte hankatte så glade og fri, Morgan og Gunvald der leger forbi. Brødre for livet i haven et sted, med Charlotte der passer dem kærligt og fred. Outro I haven hvor sommerens historier bor, løber to katte på bløde små spor. Morgan og Gunvald – de bedste man ved, to sorte brødre i leg og i fred.