Foredrag: Har du drømmen, så tag springet скачать в хорошем качестве

Foredrag: Har du drømmen, så tag springet

Et stort hus med en fantastisk udsigt, to gode jobs og en fin tilværelse. Hvad mere kan man ønske sig? Frihed. Det var det Bens og Christiaan manglede og ønskede sig i deres liv, og det satte de sig for at gøre noget ved. Af Katrine Hjulmann Det hele så perfekt ud på overfladen. Bens og Christian havde købt det store ”drømmehus” i Ebeltoft og havde fast arbejde begge to. Christian som organist, og Bens som kordegn. Men især Christian var ikke glad ”Jeg var kørt surt i arbejdet og var simpelthen nødt til at trække stikket. Jeg skulle noget andet, og jeg var ikke blevet lykkeligere over, at vi havde fået et stort hus med en fantastisk udsigt. Vi havde bare fået flere vinduer at pudse,” fortæller Christian Andreassen. Christian ville på en længere rejse og væk fra Danmark. Parret havde en campingvogn, som de egentligt var glade for, men efter Bens foreslog, at de tog til Autocamper Show i 2024, blev den skiftet ud med en autocamper. ”Det ville blive for besværligt at komme rundt med campingvogn, og vi ville være tvunget til at skulle overnatte på campingpladser. I en autocamper må man stort set parkere og overnatte, hvor man vil,” forklarer Bens Andreassen. Standby i Spanien Det tog Bens og Christian et år at forberede sig på autocampereventyret. ”Er I klar? Har I styr på det hele?,” spurgte ledelsen på Bens og Christians arbejdsplads, da han fik lagt opsigelsen foran sig på bordet og første gang hørte om planerne. ”Der var det en lettelse, at der netop var styr på alt, og at vi var helt klar til at tage af sted,” siger Christian Andreassen, der endelig følte, han kunne sænke skuldrende. I februar 2025 forlod ægteparret Danmark i deres nye autocamper. Første stop var Spanien, og stoppet blev lidt længere end forventet, da der var problemer med køretøjet. Parret endte med at være der i fem måneder – den oprindelige plan var to måneder. Men den lange standby-tid blev brugt godt, da også et nyt familiemedlem skulle bruge lidt tid på at lære sine nye forældre at kende. ”Bens har altid sagt, jeg er dårlig til at finde på gaver, så jeg forærede ham en hund i fødselsdagsgave,” smågriner Christian, og Bens supplerer hurtigt med latter i stemmen: ”Det var vist lige så meget en gave til dig selv!” Ikke desto mindre er det nu adopterede gadekryds, Leo, fuldt integreret i den lille familie. Skitsen er der – planerne kan ændres Efter opholdet i Spanien har Bens og Christian bestemt ikke ligget på den lade side. De har nærmere kørt Europa tyndt, og det har bragt dem til Frankrig, Holland, Østrig, Tyskland, Italien og Schweiz, som de i skrivende stund stadig befinder sig i. ”Vi kører efter en grovskitse, men er åbne overfor, at planerne kan ændre sig. F.eks. var vi kørt til Italien fra Schweiz, men så fandt vi ud af, at der stadig var områder i Schweiz, vi gerne ville opleve. Så vendte vi om og kørte tilbage,” fortæller Bens Andreassen. For noget af det bedste ved at køre rundt i autocamper er friheden. Det er Bens og Christian enige om. ”Og nærværet med hinanden er også noget af det bedste. Man får automatisk nogle dybe samtaler, når man kører,” siger Christian Andreassen. For ægteparret har det ikke været svært at rejse sammen. Der har været småkonflikter, som de har løst i fællesskab, og så skulle især Bens lige vænne sig til, at de var sammen 24/7. Nej, det sværeste i processen har været at tage springet og beslutte sig for, at nu ville de gøre det. ”Det er ligesom at stå på 10-meter-vippen. Skal man springe? Skal man ikke? Det kan være, man går lidt frem og tilbage, men når først man har sprunget, så er det let,” fortæller Christian Andreassen. Rejsen slutter, når kassen er tom Bens og Christian har ikke fastlagt nogen slutdato på deres eventyr. Hussalget i Ebeltoft har givet dem pengene til rejsen, og de tillader sig også at gå ud at spise på restaurant, hvis de parkerer deres rullende hjem i spændende byer. ”Og hvorfor vente med at rejse til pensionsalderen, hvor vi ikke ved, om vi overhovedet kan holde til det? Jeg vil ikke ligge på mit dødsleje og fortryde, at vi ikke rejste noget mere. Og det var særligt nu, vi havde lyst, så hvorfor vente?,” spørger Christian Andreassen.