У нас вы можете посмотреть бесплатно Tarte Tatin - i en anderledes udgave. или скачать в максимальном доступном качестве, видео которое было загружено на ютуб. Для загрузки выберите вариант из формы ниже:
Если кнопки скачивания не
загрузились
НАЖМИТЕ ЗДЕСЬ или обновите страницу
Если возникают проблемы со скачиванием видео, пожалуйста напишите в поддержку по адресу внизу
страницы.
Спасибо за использование сервиса ClipSaver.ru
Denne version af den klassiske franske æbletærte stammer fra den navnkundige Paul Bocuse's køkken i Lyon. Det er en portionsudgave, som er noget nemmere at have med at gøre end den oprindelige. (Opskrift herunder) Tarte Tatin Bocuse 6 pers. 8 æbler (f.eks Golden delicious) 8 store spsk sukker 50 g smør Mørdej: 125 g mel 40 g flormelis 1 tsk vanillesukker Et nip salt 80 g koldt smør 1/2 sammenpisket æg Endvidere: 2 dl sukker til æblesirup Vanilleis til servering Begynd med mørdejen: Bland mel, flormelis, vanllesukker og salt. Skær smørret i små firkanter og kom dem i melet. Smørret smuldres ud i melet til blandingen ligner groft rasp. Dejen samles med 1/2 sammenpisket æg. Hvis den virker for klistret hjælpes med lidt ekstra mel. Mørdej skal ikke æltes, kun lige samles. Lad dejen hvile på køl i en time. Rul den derpå ud på et melet bord i 1/2 cm. tykkelse. Udstik “kiks” der passer til de portionsforme æblerne skal bages i. Bag mørdejskiksene i en 200 grader varm ovn i ca. 10-15 minutter. De må ikke blive for mørke. Lad dem køle af. 6 af æblerne skrælles og kernehuset fjernes med en udstikker. De sidste æbler skrælles, udkernes og skæres i både, som proppes ned i hullerne i de 6 første æbler, så de er helt fyldte. Kræller og kernehuse fra æblerne kommes i en gryde med 2 dl sukker. Der kommes vand på til det dækker og gryden sættes over et blus. Kog roligt i ca. 30 minutter. Si væsken og kog den derpå ind til den er tyktflydende. Sæt den til side. Karamel: Kom de 8 store spsk. sukker i en gryde og smelt det til gyldenbrun karamel. Kom smørret ved og bland grundigt. Sluk for blusset. Karamellen fordeles i 6 forme, som lige kan rumme æblerne. Bag æblerne ved 150 grader i en time. Tag dem ud og lad dem køle af. Når de skal serveres, lunes de i nogle minutter i en 100 grader varm ovn. Læg derpå en mørdejskiks øverst i formene og vend de små tærter ud. De pensles med æblesirup og serveres halvlune med vanilleis til.