Folkedrabet i Rwanda: Medier og propaganda скачать в хорошем качестве

Folkedrabet i Rwanda: Medier og propaganda

Brug videoen som baggrundsviden og støtte til at arbejde problemorienteret med teksterne om folkedrabet i Rwanda på tutsi folket på undervisningsportalen http://aldrigmere.dk/ Folkedrabet i Rwanda på landets tutsi-befolkning brød ud den 6. april 1994, efter at et fly med landets præsident, Juvenal Habyarimana, var blevet skudt ned. De brutale drabshandlinger varede frem til juni samme år. Da var omkring 800.000 mennesker blevet dræbt, enten fordi deres identitetspapirer karakteriserede dem som tutsier eller fordi de forsvarede tutsiers rettigheder i samfundet. Inden selve folkedrabet fandt sted, havde der været en årelang optakt med magtkampe og konflikter mellem grupperinger i landet, kaldet hutuer, tutsier og twa, understøttet af tutsi-fjendtlig propaganda i den populære anti-tutsi radiostation Radio-Télevision Libre des Mille Collines, RTLM. Den elitære regering, som anså sig som hutuer, og militæret udnyttede, under ledelse af landets præsidentfrue og hendes støtter, den kaotiske situation efter flystyrtet til at igangsætte en systematisk søg-og-dræb aktion mod dem, som de udpegede som deres fjender: tutsierne og de moderate hutuer. De havde den overvejende del af landets hutu-befolkning i ryggen, og dem der var imod, blev ligeledes udpeget som tilhørende fjendegruppen. Drabene blev typisk begået af hutuer, trods det at overgrebsmænd og ofre tidligere havde været naboer eller venner. Dette efterlod befolkningen dybt traumatiseret. Efter folkedrabet fulgte nye voldshandlinger, som fx hævndrab. Men store dele af samfundet efterspurgte retfærdighed gennem rettergange, undskyldninger fra overgrebsmændene og forsøg på tilgivelse fra ofrene, med en erkendelse af, at forsoning var eneste håb om en fredelig fremtid i landet. Hvordan er rwanderne kommet videre? Hvilke sår har svært ved at hele? Og hvordan opnår man forsoning, der bringer befolkningen fra fjendskab til venskab eller i det mindste bare til fordragelighed og fred? Kunne folkedrabet have været undgået? Hvordan kunne man have grebet ind mod magtdemonstrationer, diskrimination, ondsindet propaganda og planlægning af drab? Hvem synes du havde ansvaret for folkedrabet i Rwanda, og hvem har ansvaret for at forebygge fremtidige folkedrab? Temaets ressourcer giver dig en dybere forståelse af tiden lige inden, under og efter folkedrabet i Rwanda. Fagteksterne hjælper dig til at forstå Rwandas historie, psykologiske og sociologiske teorier, med hvilke vi måske kan se mønstre og tendenser i samfundet, der bevirker at så ondskabsfulde handlinger som et folkedrab kan finde sted. Temaets modeller giver dig værktøjer til at analysere på faktorer, der viser, at et folkedrab måske er under opsejling eller til at forstå, hvorfor konflikter let blusser op igen i nye forklædninger, samt at identificere, hvilke strategier der er vigtige i en freds- og forsoningsproces. En række korte dokumentarfilm viser, hvor galt det gik i Rwanda, og angiver mulige forklaringer: befolkningen fik ikke forsonet sig med tidligere tiders uretfærdigheder; der blev ikke gennemført retslige opgør mod personer og grupper, der havde gjort sig skyldige i overgreb mod andre grupper i befolkningen. Du vil møde personer i Rwanda i dag, der kæmper for at komme videre; beder om tilgivelse, tilgiver, forsoner og glemmer de overgreb, der er blevet begået mod familie, venner og folk de kender. De tiltag man forsøger sig med i Rwanda i dag - for at undgå en genopblusning af konflikter, som igen kan lede til overgreb mod en af befolkningsgrupperne i landet - præsenteres kort.