Baby vil kun sove hos mor - gråd ved indsovning og følelse af at være lænket til hjemmet 😔♥️ скачать в хорошем качестве

Baby vil kun sove hos mor - gråd ved indsovning og følelse af at være lænket til hjemmet 😔♥️

Jeg svarer i denne video på dette spørgsmål indsæt i min fredags Q&A på e-mail: Hej Iben Jeg har fået mit første barn og er nu mor til en dejlig dreng på 9 uger. Barslen har dog indtil videre ikke været som forventet. I de første 2-3 uger kunne han sagtens falde i søvn ved brystet og blive flyttet til sin nest eller over på fars bryst og sove videre uden problemer. Herefter begyndte tingene at blive sværere. Han vågnede hver gang vi flyttede ham, selvom vi ventede de famøse 20-25 min, så han var i dyb søvn. Han ville ikke længere sove ved far, og fik også sværere ved at falde i søvn ved brystet, men ville kunne sove på mig. Nu, 9 uger gammel, har jeg stadig en dreng, der kun vil sove på mig. Jeg oplever, at han er meget observerende (tager meget ind) og vil rigtigt gerne kontakten til os. Jeg kan ikke længere amme ham i søvn om dagen (kun om natten) og har haft svært ved at få ro på ham, medmindre jeg hoppede med ham på en pilatesbold - så faldt han efter noget tid i søvn. Han er dog blevet for tung at hoppe med hver dag hele dagen, så jeg er aktuelt ved at vænne ham til at falde i søvn ved at blive vugget i søvn i en gyngestol, men det er også ved at gøre ondt i skuldrene, fordi det tager så lang tid - han græder i 20-40 min. Nogle gange har jeg held med at flytte ham i slyngevuggen bagefter, men ikke altid. Han sover kun 45 min ad gangen og vågner så. Nogle gange kan jeg hoppe/vugge ham i søvn og få ham til at tage 45 min mere. Men han kan ikke falde i søvn i slyngevuggen selv og gider heller ikke barnevognen.  Jeg havde forestillet mig at gå flere ture med ham, mens han sov i barnevognen, og generelt bare have lidt mere frihed/bevægelighed i hverdagen, når han var 2 mdr., men jeg er meget fastlåst herhjemme og har svært ved at deltage i fx mødregruppe. Derudover kan min kæreste og jeg ikke foretage os noget, fordi han ikke er glad for autostolen og er så svær at få til at sove og trøste.  Til info har vi været ved læge, kiroprakter, osteopat, kraniosakral og sundhedsplejerske. Der er løsnet op for spændinger, så det burde ikke genere ham. Jeg er opmærksom på vågenvinduer, og forsøger at putte ham inden for det tidsrum, men det er lige meget om jeg forsøger efter 20, 30, 40 eller 60 min. Jeg forsøger at svøbe ham, men han bliver oftest sur og bliver så meget varm i den, fordi han skriger/græder, når jeg forsøger at putte ham. Sundhedsplejersken siger, at det er naturligt, at han søger nærheden og bare en fase, men jeg kan snart ikke holde til det mere. Jeg ved godt, at han ikke er “så gammel” endnu, men det er svært for mig at acceptere, da mine veninder og mødregruppen “bare” ammer deres børn i søvn eller går en tur i barnevognen og så sover de. Derudover trives jeg ikke i det, og kan se tegn på en fødselsdepression, hvilket jeg ikke har lyst til at ende i, for så kan jeg jo slet ikke være der for min dreng. Det var en lang smøre. Mit spørgsmål til dig er; hvad er årsagen til, at han har brug for så meget bevægelse og kontakt til mig for at kunne sove, når andre nyfødte godt kan falde i søvn til amning/i barnevogn og blive flyttet fra deres mors bryst og sove videre i en lift? Jeg har hørt fra en søvnvejleder, at nyfødte ikke skal lære at falde i søvn, det kan de godt selv, men hvorfor kan han så ikke?  Er det noget, jeg har gjort/gør forkert? (Jeg har jo selvfølgelig vænnet ham til at sove ved/på mig, fordi vi fik af vide, at jo mere hudkontakt, jo bedre). Men hvad/hvordan kan jeg så gøre for at vænne ham fra det? Er det overhovedet muligt, eller er han bare for lille til det? Jeg vil jo helt vildt gerne have ham til at sove i barnevogn, så jeg kan komme ud for hjemmet. Og hvorfor kan jeg amme ham i søvn om aftenen/natten, men ikke om dagen?